Blog Image

Porten i Sarup

Morten’s Valkyrie

VIGØ 25.maj 2013 Posted on Wed, May 15, 2013 15:30:32

Se filmen om, hvordan Morten Skovsby langsomt fandt ind til
sin Valkyrie i december 2012.

Klik her: http://www.youtube.com/watch?v=xdv1ApWb7vM



Vejskilt VIGØ

VIGØ 25.maj 2013 Posted on Tue, May 07, 2013 10:04:17

Så er skiltet oppe, håber der kommer masser af
besøgende til vores Sarup-dag!



Varmt og godt

VIGØ 25.maj 2013 Posted on Tue, May 07, 2013 10:02:44

Så har vi endelig fået varmen i caféen. Kim har muret skorsten op
og moteret den fineste brændeovn og den virker! Og så har du også
fået skiltet op ved vejen til vores VIGØ arrangement. WOW.

Du er bare så go’ Kim.



Valkyrien

VIGØ 25.maj 2013 Posted on Mon, March 18, 2013 14:08:13

Morten Skovsby kommer og fortæller om sit Valkyriefund

Morten har netop invilget i at komme d. 25. maj og fortælle os om sit fantastiske
valkyriefund og vise os sine billeder. Han vil også gå en tur i området og søge
efter
nye fund, kom og mød ham og vær med på skattejagt i Sarup.

Historien om fundet

Udstyret med sin metaldetektor har Morten Skovsby fra Fyn fundet mønter,
gamle redskaber og sågar en kanonkugle i sin egen baghave. Men den 28. december
gjorde han et fund i den frosne, fynske muld, der giver genlyd i arkæologiske
kredse både i ind- og udland. En lille tredimensionel sølvfigur, der
forestiller en valkyrie.

Det var så vildt. Jeg fik et kraftigt signal fra min detektor og fik løsnet
en klump frossent jord. Der lå hun og kiggede op på mig. Det var lige så det
gibbede i mig. Vi var helt oppe at ringe, siger Michael Skovsby, der var ude at
lede med detektor sammen med fire kammerater, til tv2.dk.

Et enestående fund
At det var et opsigtsvækkende fund fynboen havde gjort, blev bekræftet, da han
kort efter kontaktede museumsinspektør ved Odense Bys Museer, Mogens Bo
Henriksen.

Da vi havde fået hende vasket ren for jord, kunne vi godt se, at det var et
ekstraordinært fund. Vi sendte en med det samme en mail til Mogens, der
svarede, at det her var et “meget interessant fund”, fortæller Morten
Skovsby.

Den lille valkyrie på 3,5 cm skulle i den nordiske mytologi bringe de faldne
krigere til Odin i Valhal. Hun er af massivt sølv og bevæbnet med sværd og
skjold.

Valkyrien kender vi fra en lille serie eksklusive kvindesmykker fra
800-tallet, og flere af detaljerne på Hårby-figuren genkendes fra disse. Så den
må også være fra denne tid, siger Mogens Bo Henriksen om Morten Skovsbys fund.

På Nationalmuseet er heller ingen i tvivl om, at valkyrien er et helt
enestående fund.

Hun viser, at valkyrier ikke er fri fantasi, men noget vikingerne vitterlig
troede på, siger museumsinspektør Peter Vang Petersen, Nationalmuseet, om
valkyrien, der især blev tilbedt af vikingekvinder.



Jørgen Jacobsen

VIGØ 25.maj 2013 Posted on Wed, March 13, 2013 13:20:31

Har lige fået tilbagemelding fra Emeritus Jørgen Jacobsen fra Odense Bys Museer, som har lovet at han vil komme og holde foredrag for ospå VI GØR HINANDEN GODE -dagen d. 25. maj 2013, og hvis vi er heldige vil Annemette Filstrup og Henrik Rømer give os lov til at opholde os i kort tid ovre på Sarup næsset, hvor den 5000 år gamle kultbegravelsesplads lå, og så vil Jørgen fortælle os en spændende historie om tiden dengang og måske en masse mere..

Se filmen, hvor Jørgen fortæller om Sarup i den tid her:
http://www.youtube.com/watch?v=-0Cutb-X7nc

På gensyn til en fantastisk stenalderdag d. 25. maj – Søbrovej 12, Sarup.
Vi starter kl. 11 og slutter ca. kl. 16.